Nu, da du befinder dig her på min hjemmeside om vredeshåndtering, tænker jeg, at du – som mand eller kvinde – sandsynligvis kæmper med vrede i dit parforhold. Måske oplever du, at I skændes med hinanden på en måde, der slider på jer, men også resten af familien, og du bekymrer dig om, hvordan det påvirker børnene?

I andre relationer, som for eksempel på dit arbejde, mærker du sikkert, at du har en større evne til at styre dit temperament. Men måske tager du spændingerne med dig hjem?

At vreden bliver så voldsom og udadvendt netop sammen med din partner, er det, der gør mest ondt – og det er det, du ønsker at forandre. Som kvinde lever du måske med en mand, hvis vrede eksploderer. Det er skræmmende, og det påvirker dig dybt, men den vrede, du selv lander i, bliver ofte mere indadvendt. Du bærer rundt på et tavst nag, som er svært at komme ud af. Du som mand ser ud til at komme ud af din vrede relativt hurtigt. Men når du først har “eksploderet færdig”, rammes du af dårlig samvittighed – og så ønsker du, at hun skal stå klar til at tilgive og forsones med det samme.

Det ville være så praktisk for dig, hvis hun bare kunne glemme det, der skete. “Så vi bare kan komme videre…”

Men du som kvinde kan ikke bare slippe det ubehag, som hans vrede vækker. Du indser, at det ville være nemmest bare at tage imod hans undskyldning, men du kan mærke din egen vrede ulme under overfladen. Du bærer den indeni dig som en tung byrde. Og inderst inde tænker du: Det er hans skyld.

Gentagelsesloopet

I ønsker begge at lægge skænderiet bag jer, og måske bilder I jer ind, at det kan lade sig gøre. Men er det så let? Havner I ikke i stedet i et “gentagelsesloop”, hvor mønstret konstant gentager sig?

• Hos dig som kvinde: Du glemmer ingenting, du gemmer det indeni dig. Nogle gange prøver du at indtale dig selv, at det er din egen skyld: “Hvis det er min skyld, kan jeg i det mindste ændre det. For hvis det er hans skyld, har jeg jo overhovedet ingen kontrol…”
• Hos dig som mand: Du glemmer lettere, når stormen har lagt sig, og du bliver lige forundret hver gang, du opdager, at hun faktisk overhovedet ikke har glemt noget som helst.

Jeres gentagelsesloop lyder ofte sådan her:

• “Det her må aldrig ske igen.”
• “Det her gør jeg ikke mere.”
• “Næste gang vil jeg være i stand til at handle anderledes.”

Som partnere lykkes I begge med det kunststykke på overfladen at glemme, hvad der lige er sket, samtidig med at I inderst inde godt ved, at det vil ske igen. Denne smertefulde kombination af fortrængning og viden dækker vi gerne over med et spinkelt håb om, at “næste gang bliver det anderledes”.

Men er det ikke i virkeligheden en form for strudseadfærd?

Hvad kan I gøre nu?

Manden først

Med min mere end 20-årige erfaring med Anger Management og arbejde med udadreagerende vrede, vælger jeg altid først og fremmest at give støtte og hjælp til den af jer, der bærer på de stærkeste følelser og affekter. Jeg henvender mig altså ikke i første omgang til den, der oplever sig som offer eller udsat for dem.

Hvorfor? Fordi det er denne udadreageren (denne stærke affekt), der slår hårdest mod jer som par og sætter en kæp i hjulet på jeres kommunikation – og som du kan læse meget mere om herunder. Det er denne kraft, der gør det umuligt at mødes i tryghed, og som desværre ofte også rammer eventuelle børn, direkte eller indirekte.

Men det er også disse stærke, udadreagerende følelser, som faktisk er lettest at forandre.

Skab lettelse og værdighed

Når du som mand læser dette, mærker du måske et lille stik af ubehag, skyld eller måske endda skam? Så vil jeg spørge dig: Ville det ikke være en enorm lettelse at slippe for at havne i de følelser? Ville det ikke give dig en dyb tilfredsstillelse at genvinde kontrollen, din indre styring, og dermed opleve en større værdighed i forholdet til din partner og din familie?

Jeg tænker, at du bedst selv kan besvare det spørgsmål.

Efter nogle individuelle samtaler kan din partner også tilslutte sig, hvis vi sammen beslutter, at det er den rigtige vej frem. Vi kan arbejde både individuelt og som par.

Du er velkommen til at kontakte mig

Skriv eller ring til mig

Lyder det interessant for dig, er du velkommen til at kontakte mig.

Det er lettest at komme i kontakt med mig via sms eller e-mail. Du kan få en tid til en første samtale inden for 1–2 uger. Hvis du er fleksibel med tider, er det lettere at finde en tid. Angiv gerne, hvilke tidspunkter der ikke er mulige, eller hvornår du kan. Hvis du kun kan fra kl. 16.00, er det sværere. Jeg har ingen tider efter kl. 18.00 eller i weekenderne. Jeg får også aflysninger fra klienter, så du kan ofte få en tid med kort varsel.

Sms:  29275352
Ring: 29275352
e-mail til mr@dynamisksamtale.dk, så svarer jeg inden for 24 timer i arbejdstiden.

Akut brug for at tale om din vrede?

En del af dem, der kontakter mig, har netop været involveret i en episode med udadreagerende vrede, oftest i familien. De kontakter mig med en følelse af fortrydelse, skyld og skam. Hvis det forholder sig sådan, når du kontakter mig, så nævn det endelig – så kan det være, at jeg kan tilbyde dig en akut tid, hvis du ønsker det.

Den første samtale

Når du kommer forbi min klinik til en første samtale (eller online), vil du kunne gå hjem med en større indsigt i:

• Hvorfor du bliver så vred
• Hvilken funktion vreden har for dig
• At vrede også er en fysiologisk reaktion
• Forskellen på affekt og følelse
• Hvordan vreden står i vejen for kommunikation
• Noget om, hvor din vrede stammer fra
• Hvad begrebet ”upraktisk vrede” betyder

Konkret værktøj: Lær affektregulering

Du vil også kunne gå hjem med et konkret værktøj, som lærer dig at registrere din grad af vrede eller niveauet af de “stærke følelser indeni dig” på en skala fra 1 til 10.

Min tekst om vrede og vredesbehandling

Den dybdegående tekst, du finder herunder, er vokset frem over mange år. Den bygger på min erfaring fra terapilokalet, men også på min egen personlige rejse og min opdagelse af, hvor fundamental vreden, aggressionen og kunsten at sætte grænser egentlig er i vores liv.

Teksten er opdelt i fristående afsnit. Det betyder, at du ikke behøver at læse alt fra start til slut. Du kan frit hoppe mellem de overskrifter, der taler til netop din situation.

En lille vejledning, før du læser videre: Da det historisk set oftest har været mænd, der har søgt min hjælp, er de efterfølgende afsnit i høj grad skrevet med manden og det mandlige udtryk i fokus. Men uanset om du er mand eller kvinde, partner eller den, der selv udadreagerer, vil du kunne genkende mekanismerne. Destruktiv vrede fungerer på samme måde, uanset hvem der bærer den – den søger sin vej ud, samtidig med at den fungerer som en flugt fra os selv.

Men bemærk: Du kan ikke løse dine vredesproblemer ved blot at læse en tekst. Problemet opstår i relationer og bør også løses i en relation med et andet menneske.

 

1.Indholdsfortegnelse

1. Omstrukturér din vrede gennem vredeshåndtering
   Jeg viser her, hvordan du på relativt kort tid kan opnå gode resultater og få kontrollen tilbage.
2. Den destruktive vrede er ’upraktisk’
   Hvorfor den voldsomme udtryksform skygger for det, du egentlig vil sige.
3. Vrede er positivt – men udadreagerende er den det ikke
   Her taler vi om, at vreden er en positiv kraft indeni dig. Den lærer dig kunsten at sige Nej!
4. Den udadvendte vrede kontra den uforløste vrede
   Jeg viser her, at begge typer af vrede er problematiske – den første ses ofte hos mænd, den anden hos kvinder.
5. Dårlig behandling bør vække aggression
   Vi ser her på kunsten at give sig selv retten til at sige fra.
6. At være i den svære følelse
   Her ser vi på, hvordan vreden fungerer som din eneste mulighed for at slippe ud af en sværere følelse.
7. Du er eksperten på dig selv
   Hvor vigtigt dit eget initiativ og ansvar er i terapiprocessen.
8. Udadvendt vrede kan aldrig fordybe en relation
   Vredesbehandling kan støtte dig i at blive i konflikten i stedet for at undgå den.
9. Vredeshåndtering: I hvilke situationer opstår din vrede?
   Her vil jeg gerne have dig til at tænke over, hvordan den konkrete hverdagsudløser ser ud.
10. Er mænds og kvinders vrede forskellig?
    Her stiller jeg spørgsmål om de kønsmæssige forskelle i måden at opleve og udtrykke vrede på.
11. Det begynder altid i kroppen
    Al udadvendt vrede forudgås af en kropsfornemmelse. Kan du registrere den? Lær hvordan!
12. Hvis følelser kunne tale?
    Her forsøger jeg at hjælpe dig med at sætte ord på de følelser, der gemmer sig lige under overfladen.
13. Fra 0 til 100: Hvor længe er du i din vrede?
    Her bemærker vi, hvor længe din udadvendte vrede har fat i dig. Er det 10 sekunder eller en dag?
14. Opvågningen
    Hvornår mærker du, at du ikke er vred længere? Det kan beskrives som en “opvågning fra vreden”.
15. Vrede i hverdagen
    Et konkret eksempel på en hverdagssituation, der eskalerer til udadreagerende vrede.
16. Et vredt menneske er et sårbart menneske
    Hvorfor den aggressive mur ofte er sat op for at beskytte en dyb indre sårbarhed.
17. Hvorfor det ikke er den bedste idé at tælle til 10
    Hvorfor det klassiske råd flytter fokus det forkerte sted hen, og hvad du skal gøre i stedet.
18. Vredens oprindelsessted – det bliver i familien?
    Hvordan opvækstbetingelserne former den måde, vi lærer at håndtere følelser på.
19. Aggressionens positive kraft
    Hvordan sund aggression hænger sammen med adgangen til et helt og fuldt følelsesregister.

20. Samenfatning:
    Kort om vrede

 

1. Omstrukturér din vrede gennem vredeshåndtering

Jeg viser her, hvordan du på relativt kort tid kan opnå gode resultater og få kontrollen tilbage.

Jeg har i mange år haft terapiforløb med fokus på vredeshåndtering. Og min erfaring er, at man på relativt kort tid, måske i løbet af ti sessioner, kan opnå gode resultater, så du ikke ender i destruktiv vredesadfærd. Du vil opleve, at du får bedre kontrol over, hvad der sker indeni dig, før du udadreagerer.

De personer, du ønsker at have tæt på dig, kan opleve din vrede som truende. Du bliver vel ikke vred uden grund? Men årsagen til din vrede forsvinder i dit vredesudbrud. Alt handler derefter om dit vredesudbrud og ikke om det, du ønsker at sige – det du vil formidle til en anden person, som ofte er en person, du har et vigtigt forhold til og holder meget af, ja elsker…

2. Den destruktive vrede er ’upraktisk’

Hvorfor den voldsomme udtryksform skygger for det, du egentlig vil sige.

Det er ”upraktisk” med destruktiv vrede; den står i vejen og forhindrer dig i at vise, hvem du egentlig er dybt inde. Det vil jeg hjælpe dig med at komme i kontakt med. Hvordan vi forholder os til vores vrede, gælder for både mænd og kvinder, men vi udtrykker den forskelligt.

Herunder vil jeg skrive om, hvordan du kan lære at tage kontrol over din vrede, men også om de forskellige aspekter af destruktiv vrede generelt. Jeg vil også berøre det, vi kalder indestængt eller tilbageholdt vrede.

3. Vrede er positivt – men udadreagerende er den det ikke

Her taler vi om, at vreden er en positiv kraft indeni dig. Den kommer med en besked til dig. Den lærer dig kunsten at sige Nej!

Da jeg selv gik i terapi for en del år siden, oplevede jeg, at det at få kontakt med min egen vrede og aggression var den store forandring indeni mig. Det føltes som om, jeg havde udviklet en ny evne til at sige fra og kunne sige nej! Jeg kunne tydeligere markere, både for mig selv og andre, når en grænse var nået, og når jeg følte, at min personlighed blev krænket – at der var noget, som var vigtigt for mig, og som jeg ikke kunne acceptere.

Men denne nye evne var også en ny kropslig evne. Det var i kroppen, jeg først kunne mærke min vrede. Det kunne opleves som:

• Muskelspændinger: Kæberne spændes, knyttede næver, og musklerne i nakke, skuldre og ryg bliver spændte.
• Øget puls og blodtryk: Hjertet slår hurtigere og hårdere, og blodtrykket stiger.
• Hurtigere vejrtrækning: Vejrtrækningen bliver hurtigere og mere overfladisk.
• Rødmen: Ansigtet eller andre dele af kroppen kan blive varme eller røde.
• Svedudbrud: Håndfladerne kan blive fugtige, eller man begynder at svede over hele kroppen.
• Rysten: Kroppen kan begynde at sitre eller ryste, særligt i hænderne.
• Uro i maven: Maven kan føles uforudsigelig, blive varm eller føles urolig. Man kan opleve kvalme, mavepine eller endda diarré.
• Hovedpine: Vreden kan udløse spændingshovedpine eller migræne.

Som en betydningsfuld ny evne oplevede jeg nu, at jeg kunne sige:

• Dette er uretfærdigt.
• Jeg accepterer det ikke.
• Du respekterer mig ikke!
• Jeg behøver ikke at forholde mig til dette.
• Du respekterer ikke mine grænser.
• Du siger, hvad jeg mener, men det er ikke det, jeg mener!

Men min nye vrede behøvede jeg ikke at udtrykke på en voldsom måde, så min partner kun så min vrede. Nej, jeg kunne nu regulere den, så jeg hele tiden var i kontakt med min partner og ikke stødte hende væk. Jeg forstod, at når jeg var i kontakt med min vrede, var jeg også i kontakt med min partner. Når jeg mistede kontrollen, mistede jeg også kontakten. Den udadreagerende vrede tog al fokus.

Vredens kraft

”At opleve vrede og aggression inde i sig er der ikke noget galt med. Den som tillader vrede hos sig selv og hos andre viser, at livet endnu kan forandres. Vreden i sig selv er håbefuld.” – Citat fra Verena Kast fra bogen ”Vredens Kraft”

Desværre har mange ikke kontakt med deres aggression og vrede. Den lever sit eget usynlige liv, og det er et problem.

Når du for eksempel bliver meget vred og skælder ud på din partner eller dit barn, viser det sig næsten altid, at du ikke er i kontakt med din vrede. Du har ikke kontrol over den. Det er mere som om, vreden har kontrol over dig og har taget styringen over dine handlinger. Men det er muligt at komme i kontakt med din vrede og få oplevelsen af at kunne regulere den. Den skal ikke forsvinde, for den kommer med et budskab til dig. Men du mangler i øjeblikket evnen til at modtage budskabet uden at eksplodere.

•  

Hvad vil din vrede gerne fortælle dig?

De fleste klienter, som søger behandling for vrede, oplever skyld og skam. At det forholder sig sådan, er faktisk positivt for behandlingsresultatet, da det viser en vilje til forandring.

Vrede og aggression handler om at give sig selv ret til at sætte en grænse. Vreden kan forandre en fastlåst situation. Mange, der vælger at starte i terapi, oplever netop, at de mangler denne evne til at sætte sunde grænser mellem sig selv og den anden.

4. Den udadvendte vrede kontra den uforløste vrede

Jeg viser her, at begge typer af vrede er problematiske – den første ses ofte hos mænd, den anden hos kvinder.

• Udadvendt vrede: At rette sin vrede og aggression mod f.eks. sin partner er ikke en effektiv måde at løse en konflikt på. Det er dybt uhensigtsmæssigt.
• Indestængt vrede: At aldrig tillade sig selv at føle aggression kan betyde, at følelsen er så forbudt, at den aldrig får udtryk. Det ender ofte i en konstant irritation eller dyb afmagt.

I den indestængte eller uforløste vrede er det svært, næsten forbudt, at sige fra. Kvinder, der oftere end mænd påtager sig ansvaret for at opretholde de tætte sociale relationer, kan ofte genkende sig selv i dette.

Men begge typer vrede er skadelige. Den udadreagerende vrede rammer dem, du elsker.

Du risikerer, at de:

• Bliver bange for dig
• Trækker sig væk fra dig
• Bliver usikre på, om de betyder noget for dig
• Begynder at sætte spørgsmålstegn ved jeres forhold
• Mister respekten for dig

Den uforløste, indestængte vrede rammer mest dig selv og medfører:

• Tab af selvværd
• Afmagt
• Stress
• Emotionel kulde og tomhed
• Handlingslammelse

Men alle mennesker udsættes på et tidspunkt for:

• Uretfærdig behandling
• Magtesløshed, når de ikke bliver forstået
• Situationer, hvor de føler, de ikke er værdifulde for den anden
• Respektløs tale eller krænkelser
• At blive overset eller ignoreret

Dette kan ske på arbejdet, men desværre også derhjemme (og også af dine egne børn).

5. Dårlig behandling bør vække aggression

Vi ser her på kunsten at give sig selv retten til at sige fra.

Bliver man dårligt behandlet, bør det vække aggression – men en kontrolleret aggression, som giver dig en oplevelse af retten til at sige fra, og at det er helt rimeligt at gøre det i netop denne situation.

Hvis du oplever, at du ikke har denne evne, ved jeg af egen erfaring, at man kan lære at få kontakt med den. Og når det sker, ofte gennem vores terapeutiske arbejde, er det et meget omvæltende og befriende øjeblik for dig.

6. At være i den svære følelse

Her ser vi på, hvordan vreden fungerer som din eneste mulighed for at slippe ud af en sværere følelse.

Den udadvendte vrede er ofte en reaktion på en anden følelse, som det er meget sværere for dig at være i. Vredens funktion er at fjerne dig fra denne smertefulde følelse eller affekt indeni dig. Hvis du tillader dig selv at mærke efter, lige inden du bliver meget vred eller irriteret, vil du mærke et fysisk ubehag, en uro, og at din krop går ind i en slags kamp-flugt-tilstand.

Du oplever, at personen, du bliver vred på:

• Kommer helt ind under huden på dig
• Får dig til at føle dig fuldstændig magtesløs
• Får dig til at føle, at du udsættes for en dyb uretfærdighed
• Har det fulde ansvar for, at du bliver så vred
• Får kærligheden indeni dig til at tage en pause, så du næsten mærker had

Vrede begynder altid i kroppen, men det er ikke sikkert, du lægger mærke til det i tide. I vores terapiforløb undersøger vi sammen, hvad det er, der gør din aggression og sårbarhed så svær for dig at håndtere og rumme.

7. Du er eksperten på dig selv

Hvor vigtigt dit eget initiativ og ansvar er i terapiprocessen.

Du skal forestille dig, at vi arbejder som et team, du og jeg sammen. Jeg forstår, at det ikke altid er let at tale om disse ting – der kan være modstand, skyld og skam. Men når du opdager, at vi arbejder meget undersøgende, struktureret og uden fordømmelse, vil du opleve, at vi står side om side for at forstå din situation.

Hvad sker der, når vreden overtager dig? Det er vigtigt at indse, at du har det fulde ansvar for din egen proces. Du er altid eksperten på dit eget liv.

8. Udadvendt vrede kan aldrig fordybe en relation

Hvor vigtigt dit eget initiativ og ansvar er i terapiprocessen.

I den udadvendte vrede undgår du selve konflikten; du afleder den snarere. Der er en potentiel, dyb og indsigtsfuld samtale med din partner, som du reelt set undgår gennem din vrede. Konflikten og håndteringen af den er jeres mulighed for at fordybe jeres forhold og udvikle jer sammen.

Den udadvendte vrede mindsker denne mulighed, fordi den kun fokuserer på at forsvare en såret, barnlig del indeni dig. Men dette forsvar er kortsigtet og sker oftest helt ubevidst.

I min vredesbehandling arbejder vi på at gøre denne sårbare del synlig og dermed mere håndterbar for dig.

9. Vredeshåndtering: I hvilke situationer opstår din vrede?

Her vil jeg gerne have dig til at tænke over, hvordan den konkrete hverdagsudløser ser ud.

Når du søger behandling for din vrede, går vi direkte til sagens kerne. Sammen undersøger vi nysgerrigt de konkrete situationer i dagligdagen, hvor din vrede viser sig.

Ofte er det under en helt almindelig samtale mellem jer, at vreden udløses. Hvis det er tilfældet for dig, hvordan ser disse konkrete situationer så ud? Kan du give et eksempel? Det kan være svært at huske bagefter, og det er ofte overraskende, hvor banale situationerne kan virke på overfladen:

• “Hvorfor tømmer du aldrig opvaskemaskinen?”
• “Du rydder aldrig op efter dig selv!”

Nogle siger, at de aldrig bliver vrede på arbejdet, men eksploderer, så snart de kommer hjem. Hvordan er det for dig? Irriterer dine børn dig på en måde, der vækker vrede? Tager du konflikter med dig hjem fra arbejdet? Eller hvordan reagerer du for eksempel i trafikken?

10. Er mænds og kvinders vrede forskellig?

Her stiller jeg spørgsmål om de kønsmæssige forskelle i måden at opleve og udtrykke vrede på.

Som kvinde kan du opleve en stor skam over den vrede, du mærker indeni dig. Den kan få dig til at trække dig tilbage med skyldfølelse. Denne skam og skyld kan fylde så meget, at den afholder dig fra at stille de vigtige spørgsmål, din vrede faktisk rejser:

• Er jeg ærlig over for mig selv?
• Mangler jeg evnen til at udtrykke mine behov i min relation?
• Tager jeg reelt ansvar for min egen relation til min partner?

Det er ofte, som om kvinden føler, at hele ansvaret for, at forholdet er kærligt, intimt og velfungerende, hviler på hendes skuldre. Min erfaring er, at mænds vrede ikke på samme måde føles i direkte modstrid med den nære relation, som den kan gøre for en kvinde. Kvindens vrede føles ofte mere “forbudt”.

Måske har en kvinde også et større behov for omsorg og nærhed fra sin partner, når hun mærker sin egen vrede. Det forholder sig sjældent på samme måde for manden. Han har måske brug for det, men er ofte ikke i stand til at tage imod det i øjeblikket.

Mandens vrede kan opleves som en del af hans styrke og identitet, og det kan være utrolig svært at give slip på den for at anerkende en sårbar side af sig selv. Det er næsten, som om han hellere vil risikere sit forhold end at give slip på sin udadreagerende vrede. Men er det virkelig det, han vil?

11. Det begynder altid i kroppen

Al udadvendt vrede forudgås af en kropsfornemmelse. Kan du registrere den? Lær hvordan!

Al udadvendt vrede forudgås af en kropsfornemmelse: en spænding i kroppen, pulsen der stiger, et tryk i halsen, nakken, brystet eller maven, eller en uro, der minder om en mild form for angst. Din krop reagerer ved at ville slippe ud af denne anspændte tilstand så hurtigt som muligt.

Men har du lagt mærke til, hvad der sker indeni dig, lige inden det sker? Har du bemærket noget overhovedet?

Sammen vil vi arbejde på at øge din kropslige opmærksomhed. Det er en helt afgørende del af vredeshåndteringen, at du lærer at registrere disse fysiske reaktioner, før vreden tager over.

12. Hvis følelser kunne tale?

Her forsøger jeg at hjælpe dig med at sætte ord på de følelser, der gemmer sig lige under overfladen.

Når en mand skændes med sin partner, kan han opleve at føle sig krænket. Han føler sig bombarderet med ord og føler sig mere og mere nedbrudt, som om han mister sin værdi. Han kan føle sig:

• Krænket og trist
• Uretfærdigt behandlet
• Presset helt op i en krog
• Ikke respekteret
• Bange for, om forholdet er ved at gå i opløsning (at hun er på vej væk)
• Som et lille barn over for en dømmende voksen
• Ramt på sit selvværd

Mange, der kommer i behandling for vrede, er ikke bevidste om disse dybere følelser. Den fysiske reaktion giver et ubehag, der er så overvældende, at det føles umuligt at sætte ord på det. Man spræller som en fisk i et net. I den udadreagerende vrede får man en kortvarig illusion om, at man er sluppet fri.

I terapien giver vi ord og struktur til disse reaktioner. Målet er, at du skal blive “herre i eget hus” igen. I din udadvendte vrede er du det ikke.

13. Fra 0 til 100: Hvor længe er du i din vrede?

Her bemærker vi, hvor længe din udadvendte vrede har fat i dig. Er det 10 sekunder eller en dag?

Mange beskriver deres vredesreaktion som noget, der går fra 0 til 100 på et splitsekund. Når du kommer til vredeshåndtering, vil jeg spørge dig:

• Hvordan oplever du at være i selve vreden?

Mange svarer, at de faktisk først opdager vreden, når de er på vej ud af den igen. Og så kan vi spørge:

• Hvor længe tror du, du var i vreden?

Nogle svarer 10 sekunder. Andre siger, det tager meget længere tid. Sandheden er ofte, at den intense, udadreagerende vrede varer under en time. Derefter “vågner du op”.

14. Opvågningen

Hvornår mærker du, at du ikke er vred længere? Det kan beskrives som en “opvågning fra vreden”.

At komme ud af sin vrede kan opleves som en brat “opvågning” for mange. Det kan være et utroligt ubehageligt øjeblik. Når vredesreaktionen er ovre, rammer skammen og skylden med fuld kraft.

Ubehaget bliver ikke mindre af, at man måske ikke helt kan huske sine egne handlinger eller ord. Mange beskriver det som en tilstand af vrede og blackout på samme tid.

15. Vrede i hverdagen

Et konkret eksempel på en hverdagssituation, der eskalerer til udadreagerende vrede.

Lad os tage et meget konkret og hverdagsnært eksempel med et par i deres hjem, hvor en samtale eskalerer til udadreagerende vrede.

• Det kan begynde som en almindelig samtale i køkkenet, måske med børnene i nærheden. I er uenige om noget, noget misforstås, og I kan ikke slippe ud af den stigende irritation. Følelserne eskalerer, en af jer hæver stemmen, og bebrejdelserne bliver mere og mere personlige og krænkende.
• Ofte er det manden, der oplever, at han udsættes for en kanonade af anklager, krav og tidligere fejltrin. Mange mænd fortæller, at de slet ikke kan kapere alt det, der kommer på én gang. Der kræves ord og følelser af ham, men han mister mælet. Magtesløsheden stiger.
• På hendes side husker hun alt klart og tydeligt. Men det føles, som om han blot lukker sig inde, trækker sig væk og viser et mørkt, afvisende blik. Kan han ikke bare sige noget blidt? Følelsen af afmagt stiger hos hende.
• Han kan også forblive helt tavs, lammet af det pres, han befinder sig under – og denne tavshed kan være den værste optakt til den udadreagerende vrede, der er på vej.

Han kan få tanker som:

• Hvad vil hun have, jeg skal sige?
• Det er fuldstændig umuligt at finde rundt i alt det, der kommer ud af hende lige nu.
• Hun vil ikke forstå mig, uanset hvad jeg siger.
• Betyder jeg overhovedet noget for hende, eller vil hun bare af med mig?

Måske forlader den ene rummet, og for den, der bliver tilbage, kan det opleves som et dybt svigt – man bliver efterladt. Du går efter, du vil ikke finde dig i det… du føler dig presset op i en krog, og din vrede begynder at tage over som en ukendt, ustyrlig kraft.

I den udadreagerende vrede reagerer du måske ved at slå eller sparke til en skabslåge, smække med en dør eller slå hånden ind i væggen. Du ødelægger ting og risikerer at skade dig selv. Forskellen på at kaste en pude ind i væggen og at kaste sin mobiltelefon viser, hvor meget vreden trækker dig ud af din egen kontrol.

16. Et vredt menneske er et sårbart menneske

Hvorfor den aggressive mur ofte er sat op for at beskytte en dyb indre sårbarhed.

Et aggressivt og udadreagerende menneske forsøger ofte at beskytte sig mod at møde en dyb sårbarhed indeni sig selv. Vreden fungerer her som en mur mellem to mennesker. Den står i vejen for at møde den anden – den, som du egentlig gerne vil være tæt på og elske.

Men denne mur forhindrer dig også i at møde dig selv. Den afholder dig fra at mærke din egen sårbarhed, fordi du frygter, at sårbarhed er det samme som svaghed. Og da du ikke kan holde ud at føle dig svag, fylder du dig i stedet med den forløsende, varme energi, som vreden tilbyder. Vreden giver et øjebliks lettelse og falsk styrke, men den forhindrer dig i at skabe varige, trygge forhold. Den støder dem, du elsker, væk.

17. Hvorfor det ikke er den bedste idé at tælle til 10

Hvorfor det klassiske råd flytter fokus det forkerte sted hen, og hvad du skal gøre i stedet.

Et klassisk råd, man ofte hører, er, at man skal tælle til ti for at dæmpe sin vrede. Men det er ikke et råd, jeg giver til mine klienter.

I stedet lærer jeg mine klienter at registrere deres affektniveau på en skala fra 1 til 10.

Hvad er forskellen? At tælle til ti flytter al fokus op i hovedet på tal og logik. Det er en rent mental aktivitet. Men det er ikke deroppe i tankerne, vi skal være for at kunne dæmpe kroppens nervesystem og få affektniveauet til at falde. Vi skal ned i kroppen.

Hvordan denne registrering og affektregulering fungerer i praksis, vil jeg utrolig gerne vise dig i vores samtaler.

18. Vredens oprindelsessted – det bliver i familien?

Hvordan opvækstbetingelserne former den måde, vi lærer at håndtere følelser på.

Vores opvækstbetingelser er afgørende for, hvordan vi lærer at reagere og udtrykke vores følelser. Måske kommer du fra en familie, hvor vreden var konstant til stede – nærmest som den eneste måde at være sammen på? Hvis du som barn søgte trøst og omsorg, blev det måske afvist eller opfattet som svaghed.

Et barn har brug for at blive set og rummet i sin vrede. Hvis du som barn har været udsat for en meget vred forælder, kan du have overtaget det mønster og selv være blevet udadreagerende. Men det modsatte kan også ske: at de aggressive følelser blev så forbudte, at du lærte at undertrykke dem helt, hvilket kan føre til en lammende, indestængt vrede fuld af skyld og skam.

I terapien arbejder vi med det, du kommer fra. Det barn, du var engang, bærer du med dig i den voksne, du er i dag. Vi undersøger dine reaktionsmønstre, og hvordan de påvirker din måde at indgå i relationer på.

19. Aggressionens positive kraft

Hvordan sund aggression hænger sammen med adgangen til et helt og fuldt følelsesregister.

Når jeg skriver, at vrede og aggression kan være en positiv kraft, kan det lyde provokerende. Men jeg tror på en sund, livgivende aggression.

Den, der har adgang til denne sunde vrede, har også adgang til et helt og fuldt følelsesregister. At have adgang til hele sit følelsesregister betyder, at man ikke sidder fast i én bestemt følelse, men kan rumme alt: glæde, sorg, eufori, håbløshed, lyst og sårbarhed. Først når alle følelser har lov til at komme og gå, kan du også mærke ægte glæde, ømhed og kærlighed.

Min erfaring har lært mig, at den, der gennem terapi får kontakt med denne sunde grænsesætning og lærer at sige et roligt, men fast: “Nej, det her vil jeg ikke være med til – og det har jeg ret til at mene”, vil opleve en enorm lettelse. Det giver en dyb indre fred og styrke, som ikke længere har brug for at råbe eller ødelægge for at blive hørt.

20. Sammenfatning: Kort om vrede

• Du skal ikke holde op med at mærke vrede, men du skal lære at få en sund kontakt med følelsen.
• Vrede kan være så voldsom, at vi tvinges til at placere den uden for os selv for at holde den ud. Det er det, vi kalder et vredesudbrud.
• Mange lægger låg på deres aggression. Det er en skam. Tillad dig at være nysgerrig på din vrede: Hvad fortæller den dig om din situation lige nu?
• Den udadreagerende vrede er ofte en reaktion på andre, mere smertefulde følelser, som er sværere at være i (f.eks. utilstrækkelighed, angst, sorg eller afmagt).
• Vreden er “upraktisk”. Den retter al opmærksomhed mod selve udbruddet, mens det egentlige problem – det, du ønskede at forandre – fuldstændig tabes af syne.
• Efter et udbrud følger næsten altid en dyb skam og skyld. Kontrasten mellem den nyligt så voldsomme person og den efterfølgende angerfulde person kan være enorm.
• Taler I sammen om jeres konflikter med ro, eller tager kærligheden blot en midlertidig pause, fordi I inderst inde stoler på, at den vender tilbage med fornyet modenhed?

Du kan skrive eller ringe til mig på telefon 2927 5352. Send gerne en sms eller læg en besked på min telefonsvarer, så ringer/skriver jeg tilbage.

Du kan også sende e-mail på mr@dynamisksamtale.dk. 

Læs også:

• Psykoterapi for mænd
• Hvad er dynamisk psykoterapi?
• Den svære kunst at bede om hjælp
• Seksuelle overgreb
• Om sorg ved separation og andre tab
• Om skyld og skam

 

“>